Nybygning, udbygning og optimering af produktionsenheder
Vi tilbyder kundetilpassede løsninger, hvor enhver opgave udføres i et fleksibelt samarbejde med kunden. Det sker på baggrund af en god dialog, som er baseret på vores store knowhow inden for branchen.
Vores erfarne projektledere tager hånd om hele processen fra opstart af opgaven til det leverede projekt. Projektlederne følger løbende udviklingen inden for området, så deres rådgivning altid er opdateret. Vi har endvidere en række dygtige montører i felten, der sikrer korrekt installation og løbende service på anlæggene.
Vi tilbyder en række standardløsninger inden for proces- og mejeriudstyr, herunder CIP-anlæg. Det kan for eksempel være en rustfri køletank og procesanlæg til fødevareindustrien. Men vi tilbyder alle former for nybygning, udbygning, ombygning og optimering af produktionsenheder.
Vi startede i 1999, og i dag har vi skabt et stort antal innovative løsninger til vores kunder, og det er altid sket til deres fulde tilfredshed.